Hvornår skal jeg have børneattest?

Har jeres forening aktiviteter for børn og unge under 15 år skal I indhente børneattester. 

Hillerød Kommune er forpligtet til at indhente en erklæring fra alle foreninger uagtet de ikke har aktiviteter for børn og unge under 15 år for at kommunen må yde tilskud eller låne lokaler ud. 

Det betyder, at alle foreninger der modtager tilskud eller låner lokaler i Hillerød Kommune skal afgive en erklæring over for kommunen. Afgivelse af erklæringen påfører således ikke foreningen at indhente børneattester, når foreningen ikke ansætter eller beskæftiger personer med direkte kontakt med børn under 15 år. 

Bemærk at Hillerød Kommune kun skal modtage erklæringen om, at foreningen overholder loven om børneattester. Selve børneattesterne skal aldrig sendes til kommunen, men er udelukkende til foreningens eget brug. Læs mere om hvordan I som forening kan bestille en børneattest hos Politiet.

Det er foreningens tegningsberettigede efter vedtægterne, der afgiver erklæringen på foreningens vegne.  

Din forening afgiver erklæringen under ’Rediger foreningsoplysninger’ her i portalen. Du skal være logget på systemet for at kunne afgive erklæringen. Erklæringen afgives ved at sætte hak i feltet ’Erklæring af børneattest’. Erklæringen skal afgives en gang om året. Frist er 1. marts hvert år. 

Se vejledningen "Sådan afgiver din forening årligt erklæring om børneattest"

Find gode råd om børneattester på DGI´s hjemmeside: DGI børneattester

Find børneattestloven på Retsinformation: Bekendtgørelse om indhentelses af børneattest