Bliv godkendt som forening eller aftenskole

Alle der ønsker det, kan stifte en forening, hvis foreningens formål er lovlig.

 

Vil din forening eller aftenskole søge om tilskud eller låne et kommunalt lokale, skal Folkeoplysningsudvalget godkende foreningen.

 

Folkeoplysningsudvalget godkender foreningen eller aftenskolen på ubestemt tid. Folkeoplysningsudvalget kan trække godkendelsen tilbage, hvis foreningen eller aftenskolen ikke længere opfylder forudsætningerne for godkendelsen eller overtræder gældende regler.

 

Forening

Har jeres forening aktiviteter inden for idræt, spejder, musik, teater, kunst eller anden hobby- og fritidsaktivitet, er foreningen en frivillig folkeoplysende forening og bliver godkendt efter bestemmelserne i folkeoplysningsloven.

Opret og søg godkendelse som folkeoplysende forening

 

Aftenskole

For at kunne oprette en aftenskole og tilbyde voksenundervisning efter folkeoplysningsloven, skal Folkeoplysningsudvalget godkende aftenskolen som en forening i Hillerød Kommune.

Opret og søg godkendelse som aftenskole