Opret bruger

Hvis du allerede har en forening og er godkendt som forening i Hillerød Kommune, skal du ikke oprette en ny forening/bruger. I stedet skal du kontakte din formand for at blive oprettet som kontaktperson, bookingansvarlig, kasserer m.v. eller kontakte kulturidraetfritid@hillerod.dk  

Bemærk, når du har oprettet en bruger på foreningsportalen, skal du afvente en mail med information om godkendelse.

Gå til formular

 
Folkeoplysende forening

Folkeoplysende foreninger tilbyder aktiviteter efter folkeoplysningsloven inden for fx idræt, spejder, musik, teater, kunst eller anden hobby- og fritidsaktivitet i Hillerød Kommune. Hvis foreningen ønsker at søge tilskud eller booke lokaler, skal foreningen søge om at blive godkendt som forening i Hillerød Kommune. Se nærmere om hvordan du bliver godkendt: Sådan bliver du godkendt som forening

Privatperson

En privatperson er en person uden tilknytning til nogle af de øvrige medlemstyper. Privatpersoner kan ikke booke lokaler men kan søge visse tilskud. Opret privatperson som bruger på foreningsportalen for at kunne søge tilskud. Kontakt Kultur, Idræt og Fritid for at høre om tilskudsmuligheder for privatpersoner på kulturidraetfritid@hillerod.dk

Kommunal Institution

Kommunal institution er en del af Hillerød Kommune som fx en skole, en SFO eller en HFO. Kommunale institutioner kan låne kommunale lokaler til deres aktiviteter.

Grundejer & boligforening

Grundejer og boligforening er en sammenslutning af fx grundejere eller beboere i et bestemt område i Hillerød Kommune. Foreningerne har mulighed for at booke et lokale til en generalforsamling.

Forsamlingshuse

Forsamlingshuse er et forsamlingshus eller borgerhus i Hillerød Kommune.

Lokalråd og borgerforening

Et lokalråd eller borgerforening har til formål at varetage et lokalområdes interesser og være bindeled mellem borgere, foreninger, organisationer og Hillerød Kommune.

Aftenskole

Aftenskoler tilbyder voksenundervisning efter folkeoplysningslovens bestemmelser og bliver godkendt som forening i Hillerød Kommune. Hvis aftenskolen ønsker at søge tilskud eller booke lokaler, skal aftenskolen søge om at blive godkendt som aftenskole i Hillerød Kommune. Se nærmere om hvordan du bliver godkendt: Sådan bliver du godkendt som forening  

Frivillig social forening/gruppe

Frivillig social foreninger/grupper har aktiviteter hvis formål er at styrke det frivillige sociale arbejde efter serviceloven. Frivillige sociale foreninger har mulighed for at låne lokaler i FrivilligCenter Hillerød, hvis de er medlemmer hos FrivilligCenteret https://frivilligcenter-hillerod.dk/

Distriktsforening og paraplyorganisation

Distriktsforening eller paraplyorganisation er en sammenslutning, der har flere afdelinger eller foreninger under sig.

Øvrige foreninger

Øvrige foreninger, er en type der ikke umiddelbart hører ind under en af de andre medlemstyper.

Politisk forening

En politisk forening har en fælles politisk interesse og er en lokal forening i Hillerød Kommune. Politiske foreninger kan booke lokaler til generalsforsamlinger og møder.

Virksomhed

Opret virksomhed som bruger på foreningsportalen for at kunne søge tilskud. Kontakt Kultur, Idræt og Fritid for at høre om tilskudsmuligheder for virksomheder på kulturidraetfritid@hillerod.dk