Info om udviklingspuljen
Der kan søges om tilskud fra udviklingspuljen løbende hele året. Ansøgninger behandles så vidt muligt på førstkommende møde i Folkeoplysningsudvalget.
Udviklingspuljen administreres af folkeoplysningsudvalget og har til formål at støtte udviklingen af et varieret og alsidigt fritidsudbud igennem nye initiativer og udviklingsprojekter indenfor den frie folkeoplysende virksomhed.
Hvem kan søge?
Foreninger, grupper og enkeltpersoner med lokal tilknytning.
Der kan søges tilskud til
- Nye initiativer
- Udvikling af eksisterende aktiviteter
- Tværgående aktiviteter og partnerskaber, for eksempel foreninger imellem eller mellem forening og kommunal institution
- Afvikling af arrangementer, der har til formål at tiltrække nye medlemmer til foreningerne, eller fastholde de nuværende
- Enkeltprojekter
Der ydes ikke tilskud til
- Tilbud der har et kommercielt sigte
- Tilbud der hører under anden lovgivning
- Allerede afviklede arrangementer
Fordeling af udviklingspuljen
Puljen administreres af Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysningsudvalget kan prioritere særlige områder.
Ansøgningen - indhold
- Beskrivelse af aktiviteten/initiativet
- Formålet med aktiviteten/initiativet, herunder målsætning og motivation
- Beskrivelse af, hvorledes aktiviteten/initiativet tænkes videreført efter projektets gennemførelse
- Budget for aktiviteten/initiativet, herunder egenbetaling, samt oplysning om der er søgt/bevilget støtte fra anden side
- Ansvarlig for aktiviteten/initiativet
Ved ansøgning fra enkeltperson/grupper underskrives af en ansvarlig, som skal have bopæl i Brøndby kommune.
Ansøgninger indsendes løbende, hvorefter den vil blive behandlet på førstkommende Folkeoplysningsudvalgsmøde.
Regnskab og evaluering
Ved bevilling af tilskud skal der senest en måned efter projektets afslutning aflægges regnskab og evaluering. Midler, som ikke er anvendt i overensstemmelse med ansøgningen, skal tilbagebetales.