Info om tilskud til idræt og fritid
Tilskud til idræt og fritid kan søges løbende hele året.
Formålet med puljen er at fremme de gode rammer for idræts- og fritidslivet samt understøtte foreningernes aktiviteter. Det kan både være foreningens daglige aktiviteter og uforudsete udgifter til drift, men det kan også være særlige arrangementer, der er åbne for alle. Derudover kan det være idræts- og fritidsinitiativer arrangeret af enkeltpersoner og grupper.
Forvaltningen i Kultur, Idræt og Fritid behandler som udgangspunkt ansøgninger op til 10.000 kr., mens Idræts- og Fritidsudvalget behandler ansøgninger over 10.000 kr. Følgende undtagelser gør sig gældende:
- Alle ansøgninger relateret til eliteidrætten behandles af Idræts- og Fritidsudvalget, uanset beløbsstørrelse.
- I øvrige særlige tilfælde vil Idræts- og Fritidsudvalget behandle ansøgninger under 10.000 kr.
- Folkeoplysende foreninger, der er godkendt i Brøndby Kommune
- Institutioner i Brøndby Kommune
- Grupper eller enkeltpersoner med lokal tilknytning, hvis ansøgning er relateret til idræt og fritid
- Udstyr og inventar
- Arrangementer der understøtter idræts- og fritidsdeltagelsen for kommunens borgere
- Initiativer der understøtter breddeidræt
- Aktiviteter der understøtter eliteidræt. Ansøgninger rettet mod eliteidræt behandles altid i Idræts- og Fritidsudvalget.
Det er en fordel, hvis der i ansøgningen redegøres for, hvordan et eventuelt tilskud understøtter målsætninger i Brøndby 2030 eller Bevæg dig for livet-visionen.
- Aktiviteter der hører under anden lovgivning
- Allerede afholdte udgifter og/eller allerede afviklede aktiviteter
- Aktiviteter der ikke er åbne for offentligheden samt kommercielle og private arrangementer
- Velgørende aktiviteter
- Forplejning
- Tøj og merchandise
- Løn – dog kan der godt tildeles tilskud til godtgørelse i forbindelse med frivilligt arbejde
- Beskrivelse af og formål med det, der ansøges om
- Eventuelt en redegørelse af, hvordan det ansøgte understøtter målsætningerne i Brøndby 2030 eller Bevæg dig for livet-visionen
- Budget for det ansøgte, herunder eventuel egenbetaling og oplysninger om hvorvidt der er søgt/bevilliget støtte fra anden side, fx fra DIF, DGI eller andre fonde
- Seneste godkendte årsregnskab
- Foreningens aktuelle foreningsvedtægter
- Ansøgninger sendes løbende og behandles hurtigst muligt i Idræts- og fritidsudvalget. Der kan være op til halvanden måneds behandlingstid, så ansøgningen skal sendes i god tid ift. det ansøgte.
Der laves altid en konkret vurdering af ansøgerens økonomi i forhold til det ansøgte, med henblik på at vurdere, om ansøgeren har mulighed for selv at afholde hele eller dele af udgiften.
Der ses desuden positivt på egenbetaling og/eller medfinansiering fra øvrige fonde.
Ved bevilling af tilskud skal der senest en måned efter projektets afslutning aflægges regnskab og evaluering. Midler, som ikke er anvendt i overensstemmelse med ansøgningen, skal tilbagebetales.