Ordensreglement for skolerne i Rødovre Kommune
 

  • Motorkøretøjer skal henstilles på skolens parkeringsplads eller i områdets markerede parkerings båse. Cykler og knallerter skal henstilles i stativer eller afmærkede båse. Motorkørsel samt knallertkørsel på skolen område – bortset fra til- og frakørsel til skolen parkeringspladser – er forbudt.

  • Leje/lån gøres betinget af reglementets overholdelse.

  • De med Forvaltningen aftalte og godkendte tider må ikke overskrides. Såfremt et ansøgt lokale alligevel ikke ønskes benyttet skal dette meddeles Forvaltningen hurtigst muligt

  • Tobaksrygning er forbudt på hele skolens inden- og udendørs areal.

  • Ved servering og salg af øl og spiritus påhviler det lejeren/låneren at skaffe de fornødne bevillinger og tilladelser hos politiet.

  • Efter endt brug af lokalet skal dette bringes tilbage i den stand, hvori det forefandtes da i mødte. Borde og stole stilles på plads, vinduer lukkes, tavler renses, affald henkastes i respektive kasser eller poser og lyset slukkes. I gymnastiksalene bringes redskaber og rekvisitter tilbage på deres pladser.

  • I gymnastiksalene må kun anvendes gymnastiksko eller gummisko med hvide såler. Sko som har været anvendt på udendørs baner må ikke benyttes

  • Henstillinger fra stedets ansvarlige kommunale leder skal omgående efterkommes af brugere.

  • Lejeren/låneren er erstatningspligtige overfor skader forvoldt på bygninger, inventar og rekvisitter. Eventuelle skader eller mangler skal anmeldes straks til den på stedet ansvarlige kommunale leder eller til Forvaltningen.

  • Forvaltningen kan uden erstatningspligt overfor brugerne aflyse et arrangement, hvortil der tidligere er udstedt tilladelse.

  • Der skal til enhver tid være en ansvarlig leder over 18 år til stede i de tildelte lokaler.

  • Skolerne er lukket på ferie- og fridage i h.t. ferie. Og fridagsplanen. Ønskes lån af lokale til enkeltstående arrangementer kan Forvaltningen kontaktes for en særlig aftale.

  • Lejen/udlånet gøres betinget af reglementets overholdelse.

  • Kommunen snerydder og glatførebekæmper ikke adgangsarealer til lokalerne, herunder skolegårde, stier og parkeringspladser, uden for skolens/institutionens åbningstid.