Ordensreglement for benyttelse af Espeluden Idrætsanlæg og Rødovre Stadion
-
Træning og ophold må kun finde sted i de lokaler, der er anvist. Boldspil og anden træning er forbudt i forhal, omklædningsrum, gange m.m.
-
Lejeren/lånetageren er erstatningspligtig overfor skader forvoldt på bygninger og beskadigede genstande udenfor de anviste træningslokaler og i øvrigt for skader ved grov uagtsomhed overalt i bygningen og på hallens grund.
-
Motorkøretøjer skal henstilles på anlæggets parkeringsplads. Knallerter og cykler skal anbringes på de dertil indrettede pladser og stativer. Henstilling af knallerter og cykler i port indgang samt gangene mellem bygningerne er ikke tilladt.
-
Tobaksrygning er forbudt i samtlige indendørsarealer.
-
Øl, sodavand, vin og spiritus må ikke medbringes i hallens område. Drikkevare SKAL købes i hallens cafeteria.
-
Drikkevare til eget forbrug under udøvelsen af aktiviteten accepteres.
-
Husdyr må ikke medtages i hallens område, førerhund er dog undtaget.
-
Opslag må kun opsættes i de dertil indrettede tavler, og kun efter forudgående aftale med hallen inspektør. Reklamer må kun opsættes efter de af kommunalbestyrelsen vedtagne retningslinjer. Der må ikke ophænges eller fastgøres noget ved hjælp af søm, skruer eller lignende, der kan beskadige bygningen.
-
Papir og affald må ikke henkastes, men skal anbringes i de dertil anbragte affaldskurve.
-
Efter endt aktivitet skal fodtøj, der har været benyttet, aftages forinden adgang til omklædningsrummene finder sted. Bad og omklædning skal være tilendebragt og rummene forladt senest 20. min efter træning/aktivitetens ophør. (Dog senest en halv time efter sidste aktivitet)
-
Enhver lejer/låner, herunder foreninger med medlemmer samt disses publikum eller gæster, er underkastet nærværende reglement, og skal til enhver tid rette sig efter dette reglement. Fra hallens inspektør eller dennes personale. Såfremt en sådan anvisning ikke bliver fulgt har Rødovre Kommune ret til uden foregående varsel, at forbyde enkeltpersoner, såvel som foreninger, adgang til hallen.
-
Leje/lån gøres betinget af reglementets overholdelse.
Gældende lokaleregulativ er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget den 11. november 2008