Kulturpuljen

← Tilbage til side-oversigten

Der er afsat 100.000 kr. til Kulturpuljen, hvor du kan søge støtte til kulturarrangementer og -aktiviteter, der afholdes i Hillerød Kommune.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af både lokale og udefrakommende foreninger, institutioner, organisationer, kunst- og kulturproducenter, virksomheder (ikke til kommercielle formål), grupper og enkeltpersoner.

Hvad kan jeg søge til?
  • Kulturarrangementer og –aktiviteter der afholdes i Hillerød Kommune.
  • Åbne arrangementer og aktiviteter.

Følgende prioriteres:

  • Kulturaktiviteter målrettet børn og unge.
  • Nyskabende aktiviteter og arrangementer.
  • Aktiviteter der fremmer nye netværk og fællesskaber lokalt.
  • Aktiviteter der fremmer dialog og bevidsthed om bæredygtighed, og som afvikles i et bæredygtigt perspektiv.
  • Arrangementer hvor der er medfinansiering.
  • Ansøgninger fra frivillige grupper og foreninger.

Alle ovenstående punkter skal ikke nødvendigvis være opfyldt.

Arrangementer og aktiviteter der allerede er afholdt støttes ikke.

Hvornår kan jeg søge?

Puljen kan søges løbende. Kultur og Fritidsudvalget behandler ansøgningerne og du kan forvente svar i løbet af 2 måneder.

Vær opmærksom på at puljen bliver uddelt løbende. Dermed kan puljen være tom sidst på året.

Ubrugte midler overføres til næste års Kulturpulje.

 

Regnskab og evaluering

Senest 2 måneder efter det støttede projekt/arrangement er afsluttet, skal der udarbejdes et regnskab og kort evaluering af projektet, der uploades på foreningsportalen.
Regnskabet skal underskrives af den økonomisk ansvarlige. Tilskudsmidler, som foreningen ikke har brugt til formålet, skal tilbagebetales til kommunen.

Kun udbetaling til NemKonto

Der udbetales kun til Nemkonto. Det vil sige, at CVR/CPR skal være tilknyttet en Nemkonto, for at der kan udbetales tilskud.

Budget

Brug dette Excelark til upload af budget.

Retningslinjer for Kulturpuljen