Lån af lokaler på Trekanten/Islev Bibliotek
Følgende kan gratis anvende lokalet på Trekanten/Islev Bibliotek:
Lokale institutioner, lokale organisationer og lokale klubber med ansvarlig ledelse. Lokalet kan ikke lånes af enkeltpersoner. Foreningen, klubben eller gruppen skal have vedtægter/regler, hvoraf det fremgår, at den er hjemmehørende i Rødovre. På forlangende skal vedtægter og bestyrelsens sammensætning udleveres.
Anvendelse
Lokalet skal fortrinsvis anvendes til kulturelle arrangementer – musik, dramatik, film og foredrag – samt til foreningsaktiviteter, men ikke til arrangementer, hvis formål er spil, eller private fester. Arrangementer, som forudsætter fast rådighed over et lokale, kan ikke finde sted.
Brug af køkken, kaffemaskine og service stilles gratis til rådighed.
Brugeren er selv ansvarlig for opstilling af borde og stole. Hvis oprydningen, herunder oprydning i køkkenet er mangelfuld, vil kommunen fremsende en regning.
Lokalet er til rådighed mandag – fredag kl. 10.00 – 22.00 samt lørdag og søndag kl. 10.00 – 22.00. Bygningen skal være forladt senest kl. 22.30. Nøglekort skal afleveres i postkassen efter brug. Biblioteket skal have besked om aflysning senest kl. 16.00, dagen før arrangementet afholdes.
Booking
Booking af lokalet på Trekanten/Islev Bibliotek foregår elektronisk via bookingsystemet.
Nøglekort, som anvendes ved ind- og udgang, skal afhentes dagen før arrangementet, eller samme dag som arrangementet foregår inden kl. 18.00 på Trekanten/Islev Bibliotek.
I enkeltstående tilfælde kan biblioteket tilbagekalde en eksisterende booking. Dette vil så vidt muligt ske med mindst 7 dages varsel. Biblioteket påtager sig intet ansvar for udgifter, som en aflyst booking måtte medføre.
Regler for benyttelse af lokalet
Den ansvarlige for arrangementet sørger for ro og orden og oprydning efter brug. Dette indebærer, at den ansvarlige skal være tilstede fra start- til sluttidspunkt. Møder og arrangementer skal være i overensstemmelse med den godkendte ansøgning. Det er den ansvarliges ansvar, at alle deltagere forlader lokalet til tiden. Arrangementet må ikke uden særlig aftale slutte senere end aftalt.
Ved glemt/bortkommet nøglekort, kontaktes Rødovre vagt på tlf.nr.: 36 37 76 00
Lokaler, inventar og teknisk udstyr skal behandles med omhu.
Brugeren hæfter for erstatning af eventuelle skader.
Biblioteket påtager sig intet ansvar for medbragte ting, det være sig beklædning, værdigenstande, eller forskelligt udstyr.
Eventuel afgift til KODA for offentlig anvendelse af beskyttet musik skal betales af brugeren.