Vejledning - Initiativ- og udviklingspuljen

Til start og udvikling af folkeoplysende aktiviteter i Rødovre Kommune

”Initiativ- og udviklingspuljen” er en pulje som hører under Folkeoplysningsudvalget og har til hensigt at støtte folkeoplysende aktiviteter i Rødovre Kommune.

Formål:

Formålet med ”initiativ- og udviklingspuljen” er at fremme og støtte udviklingen af et varieret og alsidigt udbud i Rødovre Kommune.

Der kan søges om tilskud til:

  • Starttilskud til nye foreninger, som endnu ikke har opnået tilskud
  • Nye initiativer
  • Udviklingsprojekter
  • Gennemførelse af nye projekter, der ikke nødvendigvis er forankret i eksisterende foreninger, men som har til hensigt at skabe nye, vedvarende aktiviteter i kommunen.
  • Partnerskabsprojekter, som har til hensigt at løfte konkrete kommunale opgaver eller skabe nye vedvarende aktiviteter i kommunen.

Der ydes ikke tilskud til:

  • Tilbagevendende projekter
  • Kommercielle projektet
  • Projekter der hører under anden lovgivning
  • Allerede igangsatte projekter
  • Projekter/aktiviteter der ikke afholdes indenfor kommunegrænsen.

Hvem kan ansøge:

Folkeoplysende foreninger, hjemmehørende i Rødovre Kommune, samt selvorganiserede grupper, hvoraf mindst 1 person har bopæl i Rødovre Kommune.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen skal være modtaget inden den 1. i en måned for at blive behandlet på udvalgsmøde i slutningen af måneden.

Regnskab og evaluering:

Regnskab og evaluering vedrørende projektet skal indsendes senest 3 måneder efter at projektet er afsluttet.