Talentpuljen

Puljen skal støtte unge talenter i alderen 14-25 år i de folkeoplysende foreninger i Faxe Kommune, så de får bedre vilkår og så der er mulighed for at holde dem længere tid i kommunen som rollemodeller for andre udøvere.
Det er foreningerne der søger puljen på vegne af den/de enkelte udøvere (udøverne kan ikke selv søge tilskud). 

 

Hvem/hvad er omfattet af puljen?

Der kan søges tilskud til

  • Foreninger som har et miljø, hvor der arbejdes med talentudvikling
  • Enkeltudøvere som har talent (hvis der søges tilskud til den samme udøver flere år i træk, skal der kunne ses en fremgang i udøverens udvikling)
  • Aktiviteter der er med til at udvikle talenter i Faxe Kommune. Der kan fx gives støtte til kørsel til stævner/konkurrencer, køb af hal- og ekstra træningstimer, specialudstyr samt leje af faciliteter, som ikke er til rådighed i Faxe Kommune m.m.

Der gives ikke tilskud til aktiviteter i private motionscentre, privat musikundervisning eller til folkeoplysende foreninger udenfor Faxe Kommune.

Ansøgningsfrist
Der vil være to ansøgningsfrister om året, én den 15. december vedr. udgifter i det kommende forår og én den 15. august vedr. udgifter i indeværende år.

Fordeling af tilskud skal godkendes af Faxe Kommunes Folkeoplysningsudvalg, på deres førstkommende møde efter ansøgningsfristen. Bevilliget beløb vil blive udbetalt til foreningens CVR nr. og gives som regel for et år ad gangen.

 

Mere info

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Ina Leander på mail: leand@faxekommune.dk eller telefon: 56 20 37 23