Haslev Trampolin- og Turn-gymnaster / HTT

HTT (Haslev Trampolin- & Turngymnaster) blev stiftet d. 12. august 1969 og har aktiviteter inden for gymnastik, trampolin, motion, dans, E-sport og Fitness til både børn, voksne og ældre. Vi lægger vægt på at tilbyde aktiviteter med høj kvalitet inden for både bredde- og eliteidræt.

Vi tilbyder vores medlemmer småbørns- og familiehold, rytme- og springgymnastik, trampolin på flere niveauer, voksen- og ældremotion, E-sports træning, Dans på flere niveauer og fitness inkl. holdtræning i vores DROP IN hold i vores fitness afd.  Vi har opvisningshold og konkurrencehold i både gymnastik og trampolin og har i mange år været landets bedste trampolinklub.


Vi holder til i Haslev Hallen, hvor der findes to springgrave og redskaber af højeste kvalitet til alle vores aktiviteter. I Haslev Hallen ligger også vores dejlige klublokale, som flittigt bruges af ventende forældre og vores medlemmer samt instruktører.

Vi har ca. 90 veluddannede instruktører og ca. 1100 medlemmer. 

 

Vi har tilbud til alle aldre

I HTT har vi tilbud til alle aldre - børn som voksne. Vi har mange forskellige slags hold både motions-, opvisnings- og konkurrencehold. Vi har hold for far/mor/barn, småbørnshold og rytme- og springgymnastik. Du kan også gå til trampolin - og er du lidt op i årene vil du måske foretrække ældreidræt eller motionsgymnastik. Vi har ligeledes vores fitness afd., hvor du kan komme og træne selvstændigt eller deltage på vores DROP In hold.

Vores hjemmebaner er Haslev Hallen

Haslev Trampolin- & Turngymnaster (i daglig tale HTT) holder til i Haslev Hallerne, hvor de fleste aktiviteter afholdes i gymnastikhallen og kampsportslokalet.

Gymnastikhallen er delt i tre sektioner med hæve/sænkevægge. Springområdet i sektion 1 byder på moderne faciliteter indenfor gymnastikkens verden. I gulvet er nedgravet 2 skumlandingsbaner, hvoraf den ene kan hæves og sænkes efter behov. I gulvet ligger en stationær Trampolin-Track, så gymnasterne kan afslutte springene med blød landing i skumgravene.

Desuden råder HTT over et komplet sæt redskaber af absolut højeste kvalitet til både springgymnastik, rytmegymnastik, fitnesstræning, motionsgymnastik og ældreidræt.

Til småbørns- og børnegymnastikken er der et stort skumlegelandskab til rådighed. Ligeledes findes der en Air-Track (luftpudebane) til opstilling hvor som helst i hallen.

I trampolinsektionen er 5 af de mest moderne og nye trampoliner med loftlonge til indøvelse af avancerede salti og twistmomenter til rådighed for trampolinholdene.

I forbindelse med Gymnastik- og Trampolinhallen er der bygget et kampsportslokale med spejlvægge. Dette lokale bruges af rytme- og motionshold, DROP IN fitnesshold, Ældreidræt m.v.

Vi har naturligvis også et klublokale

HTT har indrettet et stort og dejligt klublokale, som kan benyttes af klubbens medlemmer, ledere og trænere og forældre, som venter på deres børn, mens de går til gymnastik og trampolinspring. Til klublokalet hører et kontor, der bl.a. benyttes som mødelokale for bestyrelse og udvalg.

Facts om HTT

Foreningen er Haslevs og Faxe Kommunes største gymnastik- og trampolinklub og tilbyder mange forskellige former for gymnastik og trampolin til både børn og voksne på motions- eller konkurrenceplan. Der er også en afdeling for ældreidræt og motionshold med DROP IN som spydspids. Klubbens trampolinafdeling er Danmarks største og mest vindende trampolinklub.

Foreningens formål er - i alle vores tilbud - at arbejde med et bredt idrætsbegreb “Idræt for alle”, samt at give de bedste muligheder for alle uanset køn, alder, ambitionsniveau og social placering.

HTT blev stiftet d. 12. august 1969 af Birgit og Svend Hansen.

 

Foreningens tilskudsregnskab

Faxe Kommune offentliggør tilskudsregnskab for de folkeoplysende foreninger, hvis de modtager kommunalt tilskud jf. folkeoplysningsloven § 29. De foreninger som ikke modtager tilskud, men kun låner kommunuale lokaler har ikke et tilskudsregnskab og deres tal vil derfor være 0. Tilskudsregnskabet omfatter ikke hele foreningens regnskab, men kun de poster, som vedrører det kommunale tilskud.

Tilskudsknyttede udgifter

Sidste år Forrige år
Afholdte aktivitetstimer 

0

10901
Samlede lokaleudgifter 613724115765
Udgifter vedr. Udviklingspuljen 00

Tilskudsknyttede indtægter

Sidste år Forrig år
Aktivitetstimetilskud112499,294468,07
Lokaletilskud 0326779,39
Udviklingspulje tilskud00
Samlet tilskud
Benytter foreningen kommunale lokalerJa 

 

 

Aktiviteter

  • Dans (Børn og unge, Voksne, Seniorer)
  • E-sport (Børn og unge, Voksne)
  • Fitness (Børn og unge, Voksne, Seniorer)
  • Gymnastik (Børn og unge, Voksne, Seniorer, Gravide/småbørn)
  • Motion (Børn og unge, Voksne, Seniorer)
  • Pilates (Børn og unge, Voksne, Seniorer)
  • Stavgang (Seniorer)
  • Trampolinspring (Børn og unge, Voksne)
  • Yoga (Børn og unge, Voksne, Seniorer)
  • Zumba (Børn og unge, Voksne, Seniorer)

Find os her