Haslev Pistol Klub

Haslev Pistolklub blev stiftet i 1996 af en gruppe personer som interesserede sig for PISTOLSKYDNING, og har siden fungeret aktivt hver torsdag aften i hele skoleåret fra kl. 19.00 – ca. 21.00.

Vi er i øjeblikket ca. 35 medlemmer i alle aldre.

Vi har ingen aldersgrænser som sådan. Dog skal man selvfølgelig være i stand til at forstå og acceptere de anvisninger, der bliver givet. Det gælder for såvel voksne som børn - af hensyn til SIKKERHEDEN.

Der er altid veluddannede instruktører til stede, som kan vejlede i sikker omgang med våben, samt vejlede i, hvordan man opnår bedre resultater.

Foreningen har gennem årene anskaffet sig fine konkurrencevåben, så man har virkelig muligheden for at opnå fine resultater ved regelmæssig træning.

Klublokalerne findes i kælderen på Sofiendalsskolen. Gå ind ad hoveddøren og ned ad trappen. En prøveaften koster kun 20 kr. for et GÆSTEKORT - plus eget forbrug af skydeskiver samt ammunition.    

 Gæstekortet er obligatorisk, idet klubben dermed har en gyldig forsikring, samt sikrer sig en identifikation af personen, derfor skal alle ikke medlemmer medbringe og fremvise en legitimation. (Lovgivning !)

Man kan kontakte foreningen på mail , haslevpistolklub@gmail.com, foreningen vil da kontakte dig, eller man kan bare møde op torsdag aften.

Prisen for juniorer indtil 18 år er 200 kr. om året. For seniorer er prisen 400 kr. og for familier (hele familien !) er prisen 600 kr. om året. Desuden betales der for eget forbrug ved selve skydningen.

Hvis du har lyst til at komme på vores ny-renoverede skydebane for at prøve om det at skyde med luftpistoler, pistoler og revolvere er noget for dig, er du velkommen torsdag aften.

 

 

Foreningens tilskudsregnskab

Faxe Kommune offentliggør tilskudsregnskab for de folkeoplysende foreninger, hvis de modtager kommunalt tilskud jf. folkeoplysningsloven § 29. De foreninger som ikke modtager tilskud, men kun låner kommunuale lokaler har ikke et tilskudsregnskab og deres tal vil derfor være 0. Tilskudsregnskabet omfatter ikke hele foreningens regnskab, men kun de poster, som vedrører det kommunale tilskud.

Tilskudsknyttede udgifter

Sidste år Forrige år
Afholdte aktivitetstimer 

0

342
Samlede lokaleudgifter 00
Udgifter vedr. Udviklingspuljen 00

Tilskudsknyttede indtægter

Sidste år Forrig år
Aktivitetstimetilskud37602963,77
Lokaletilskud 00
Udviklingspulje tilskud00
Samlet tilskud
Benytter foreningen kommunale lokalerJa 

 

 

Aktiviteter

  • Skydning (Børn og unge, Voksne, Seniorer)

Find os her