Haslev Sportsfiskerforening
Haslev Sportsfiskerforening
Haslev Sportsfiskerforening blev stiftet den 22. juni 1953.
Foreningen har klub- og aktivitetsrum i det gamle vandtårn på Bregentvedvej 25 i Haslev, hvor der afholdes klub- aktivitetsaften hver 2. torsdag i vinterhalvåret.
I sommerhalvåret afholdes disse hver 4. torsdag.
På de hyggelige og lærerige klub- og aktivitetsaftener beskæftiger vi os med alt som vedrører sportsfiskeri.
Der vises og udføres forskellige fiskemetoder med forfang, omtale og indsigt i fiskepladser, der fremstilles blink, fluer, fangstnet mv., vedligehold af hjul, stang og andet grej / udstyr, tilberedning af fangst, film, sikkerhed ved fiskeri og meget mere.
Hvert år arrangeres der omkring 20 forskellige fisketure for vore medlemmer, hvor der fiskes fra kyst. kutter, å, put & take samt moler.
Foreningen en havbåd med påhængsmotor på trailer til kyst og kystnært havfiskeri, der udlånes gratis til medlemmer, der har modtaget instruktion om brug af båd samt sikkerhed.
Medlemmer af Haslev Sportsfiskerforening har fordelagtige rabatpriser ved flere put and take søer i området.
Er du interesseret i fiskeri med stang og snøre og ønsker flere oplysninger, så klik ind på foreningens hjemmeside: www.haslevsportsfiskerforening.dk og på facebook "Haslev Sportsfiskerforening anno 1953"
Måske kunne du tænke dig at være med i Haslev Sportsfiskerforening og benytte nogle af vore gode tilbud, så kontakt formand Ole Saraksen på mail saraksen@gmail.com eller telefon 6053 1972.
Foreningens tilskudsregnskab
Tilskudsknyttede udgifter | Sidste år | Forrige år |
---|---|---|
Afholdte aktivitetstimer | 0 | 92 |
Samlede lokaleudgifter | 2250,93 | 2953,92 |
Udgifter vedr. Udviklingspuljen | 0 | 0 |
Tilskudsknyttede indtægter | Sidste år | Forrig år |
Aktivitetstimetilskud | 752 | 797,27 |
Lokaletilskud | 451,32 | 852,25 |
Udviklingspulje tilskud | 0 | 0 |
Samlet tilskud | ||
Benytter foreningen kommunale lokaler | Ja |
Aktiviteter
- Lystfiskeri (Børn og unge, Voksne, Seniorer, Handicappede)