Aktivitetstilskud

Godkendte folkeoplysende foreninger, der laver frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år efter folkeoplysningslovens kapitel 5, kan søge aktivitetstimetilskud.


Folder om aktivitetstimetilskud:

Hvis du gerne vil printe en lille folder om aktivitetstimetilskud, så kan du gøre det ved at udskrive nedenstående PDF på begge sider af et A4-ark:

Aktivitetstimetilskud (PDF-fil åbner i nyt vindue)

 


Sådan beregnes tilskuddet

Tilskud gives i forhold til foreningernes aktivitetstimer for aktive deltagere under 25 år, uanset bopæl.

Beregning af aktivitetstimer:

• En deltager under 25 år i en time = 1 aktivitetstime
• Der kan maks. gives til 6 timer pr. uge pr. deltager
• Der kan maks. gives til 44 uger om året pr. deltager
• Har holdet en instruktør under 25 år, kan denne medregnes.

Stævner, kampe, turneringer, mesterskaber, kurser, administrativt arbejde, vedligeholdelsestimer mv. kan ikke medtages ved udregningen af aktivitetstimer

Sådan søges tilskuddet

  • Foreningen skal indesende en ansøgning senest den 1. april. I ansøgningen anføres de faktisk afholdte aktivitetstimer i det foregående kalenderår. 
  • Disse timer skal være opgjort på et særskilt skema, som - sammen med supplerende dokumentation i form af eksempelvis holdlister, aktivitets-/mødekalendere, programmer elelr træningsplaner - skal afleveres sammen med ansøgningen.
  • Dokumentation kan være i trykt form, som udskrift fra hjemmeside eller materialer, som på anden vis understøtter beregningen af aktivitetstimer. 

Folkeoplysningsudvalget godkender det anførte aktivitetstimetal for de enkelte foreninger og kan i særlige tilfælde regulere timetallet i forhold til foreningernes ansøgning.

Folkeoplysningsudvalget udtrækker årligt et antal ansøgende foreninger til en nærmere gennemgang af deres medlems- og deltagerlister, herunder fordelingen af medlemmerne under 25 år, hhv. 25 år eller mere. Over en årrække kan alle ansøgende foreninger forvente at blive udtrukket.

På grundlag af det af byrådets godkendte budget og det af folkeoplysningsudvalget godkendte antal aktivitetstimer gives der foreningerne meddelelse om tilskudstilsagn den 1. juni. Tilskuddet udbetales til foreningerne i juni.

Kommunens tilskud skal fremgå af foreningens regnskab, som skal indsendes til Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice senest den 1. april.      

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål er du meget velkommen til, at kontakte:

Camilla Augustinus på tlf. 56203734 eller mail: caros@faxekommune.dk

eller Ninna Bay på tlf. 56 20 37 31 eller mail: nibay@faxekommune.dk