På Træffet kan du høre flere spændende foredrag 
Designprocesser – kreativitet eller struktur?
v/Cathrine Staal Axelsen
Lørdag kl. 10.30 – 11.30
Søndag kl.12.00 – 13.00

Pris: 50 kr.

Jeg har de seneste år været aktiv inden for patchwork og quiltning med udgivelse af flere bøger og mønstre.
Jeg vil fortælle om, hvordan jeg arbejder målrettet med teoretiske designprocesser, om balancen mellem kreativitet og struktur. Jeg vil tage dig med bag om skabelsen af en bog, hvordan det starter med en ide og ender som en færdig bog.


Cathrine er uddannet lærer og cand. pæd samt suppleret sin uddannelse med nye linjefag inden for materiel design. Hun har tidligere holdt foredrag rundt i mange af DPF´s lokalforeninger
Få det bedste ud af din symaskine - Valg af nål og tråd.
v/Morten Kyndbøl
Søndag kl. 10.00 – 11.00
Pris: 50 kr.

Driller din symaskine dig? Melder maskinen ofte underlige fejl på skærmen?
Hvad er forskellen på symaskinerne? På tråd? På nåle?
Jeg fortæller og viser, hvordan du nemt og enkelt kan passe din symaskine, og hvad du kan gøre for at finde årsagen til fejlen.
Desuden fortæller jeg om forskellen på de forskellige typer tråd og nåle, og hvad forskellen er på de forskellige syfødder.
Jeg deler gerne mine erfaringer med dig, så du kan få det bedste ud af din symaskine i fremtiden.


Morten har 35 års erfaring inden for branchen og har i de seneste 20 år været selvstændig med Kyndbøl Symaskiner.
Gruppen Quilt Art
v/ Charlotte Yde
Lørdag kl. 14.00 – 15.00
Pris: 50 kr.

Den oprindeligt europæiske gruppe Quilt Art blev stiftet UK i 1985, og vi har vist vores udstillinger over hele verden.
Quilt Arts medlemmer kommer fra England, Skotland, Holland, Belgien, Tyskland, Ungarn, USA og Danmark, så vi har igennem årene bevist, at man kan samarbejde på tværs af landegrænser.
Vi organiserer først og fremmest vandreudstillinger, som bliver vist så mange steder som muligt, og mange gange arbejder vi på to udstillinger ad gangen - en større og en mindre.
Det gør, at vi kan søge udstillingssteder af forskellig slags, og også at vi laver ret indholdsrige bøger/kataloger.
Foredraget vil koncentrere sig om gruppens helt nye udstillinger og give et indblik i, hvordan vi arbejder
.

Charlotte har lavet sine egne personlige quilts siden slutningen af 70’erne og udforsker stadig nye teknikker og udtryk.
Hun trykker og maler det meste af det stof, hun laver quiltene af, og teknikkerne spænder fra almindelig rammetryk, deconstructed screen printing, oil paintstiks, trykblokke m.m. og ofte digitalt programmeret broderi til at skabe motiver og/eller struktur på billedfladen.
Charlotte underviser og holder foredrag i såvel Danmark som i udlandet.
Hvad er det, vi putter indeni?
v/Gitte Andreasen
Søndag kl. 13.30 – 15.00
Pris: 75 kr. inkl. vareprøver

Har du indlægsmaterialer (mellemfor og lign.) liggende, som du ikke rigtig ved, hvad er, så er dette foredrag måske lige noget for dig.
De mest almindelige indlægsmaterialer vil blive vist, og du får prøver med hjem, så du selv kan finde ud af, hvad du har liggende på lager, og hvad du kan anvende, når du er i gang med projekter, hvor indlægsmaterialer er påkrævet.


Gitte har haft butikken Gittea patchwork i godt 10 år. Du kan også møde hende på diverse messer og som underviser på højskoler, i lokalgrupper mv.

Jakten på Indigo
V/Grete Gulliksen Moe

Lørdag kl.15.00 - 16.30

Pris: 100 kr.

Det er et foredrag fra mine turer til India der jeg har vært med på blant annet farging av blått med ren indigo. Jeg viser under hele foredraget modeller som jeg selv har laget inspirert fra turene mine.

 

Patchwork a la Kay Bojesen
v/Kirsten Harritsø
Lørdag kl. 12.00-13.00
Pris: 50 kr.

Den store patchworkabe, som for tiden er udstillet på Trapholt i Kolding, kommer også til træffet.
Kirsten Harritsø fortæller om processen i tilblivelsen af aben.