Anything Goes
Quiltegruppen Anything Goes udstiller i år quilts med temaet ”Striber”.
Fortolkningen af striber er op til den enkelte, men kravet til valg af farve er blå og maksimum 10% af anden farve. Vi udstiller hver en quilt, der måler 70 x 70 cm. I skrivende stund arbejdes der fortsat med projekterne, og de færdige resultater vises først frem på træffet.
Gruppen har eksisteret siden 2010 med lidt udskiftning af medlemmer, hvor nye er kommet til.

Gruppen Anything Goes
ArtQuilts.dk
ArtQuilts.dk deltager endnu en gang i DPF’s Træf, og vi glæder os meget til at mødes med de besøgende og vise vores billeder. 
NB: Du kan læse mere om ArtQuilts.dk i Kludemagasinet nr. 2/2018.

På gruppens vegne
Tina Sommer Paaske 

"Pont de Gard" af Karen Hvid

Bauhaus-skolen har 100 års jubilæum
Vi er fire quiltere fra Jylland og Fyn, som har arbejdet et lille års tid med
at sy patchworktæpper inspireret af stilen fra Bauhaus-skolen, som lå i Weimar og Dessau i Tyskland.
Sjovt nok har skolen 100 års jubilæum i år, og det vidste vi ikke, da vi gik i gang.
Bauhaus-skolen eksisterede kun i 14 år mellem 1919-33, men mange af deres ideer om at skabe moderne arkitektur og design har levet videre, og deres ideer har inspireret mange.
Af kendte lærere på Bauhaus-skolen kan nævnes Johannes Itten, Paul Klee og Wassily Kandinsky.
Der er for nylig åbnet en stor udstilling om Bauhaus på Designmuseum Danmark i København, og den kan ses frem til 1. december 2019. Der vises bl.a. en film (29 min.) om kvinderne på Bauhaus, og den viser, hvor svært det var for kvindelige studerende og ansatte at få ligestilling dengang.
Vi har taget udgangspunkt i nogle af de grafiske mønstre fra vævede tæpper og skitser til vævearbejder, som vi har set i bøger om Bauhaus, og derfor ligner vores quilts ikke helt de almindelige patchworktæpper. Især en af kvinderne fra væveafdelingen på Bauhaus var meget produktiv, og det var Gunta Stölzl.

Vores quilts måler ca. 60 cm i bredden og 80 cm i højden, og vi regner med at vise otte quilts på træffet i Roskilde.

Bøger, vi har brugt til inspiration:
”Bauhaus Textiles”, Women artists
and the weawing workshop, Sigrid
Wortmann Weltge, 1993.
“Bauhaus Women”, Art, Handicraft,
Design, Ulrike Muller, 2009.

Venlig hilsen
Annie Malling Bonde, Lilian Tviis Skov,
Margit Fink og Kisser Tømmerup


Af Margit Fink
 


Af Lilian Tviis Skov

Kursister fra Nordfyns Højskole
Kursister fra Nordfyns Højskole uge 27 og uge 28 viser produkter fra kursus med Karin Østergård
 
Køge Bugt Quilterne
I anledning af gruppens 25 års jubilæum i 2018 afholdt vi en udstilling.
Hertil havde vi gennem et års tid arbejdet på et fællesprojekt kaldet ”Årstiderne”.
Kun færdigt mål – 60 x 60 cm – var givet på forhånd. Ellers var teknik og materialer op til den enkelte.
Vi arbejdede individuelt, men undervejs i processen snakkede vi sammen og hjalp hinanden hvis det kneb. Det blev til 12 billeder – et for hver måned i året. Det er disse billeder vi udstiller. 
For at prøve noget nyt har flere fra gruppen kastet sig ud i at sy forskellige, måske lidt anderledes, tasker specielt til træffet. Det er blevet til 2. del af vores gruppeudstilling.
 

Nordsjællands Quiltelaug
Nordsjællands Quiltelaug – jubilæumsudstilling. I forbindelse med vores 30 års jubilæum i 2018 syede vi i lokalgruppen dels en serie quilts under den fælles titel
”Japansk Inspiration”’ og dels fællesprojektet ”Se min kjole”. Begge dele blev udstillet i forbindelse med vores jubilæum på Havartigården i 2018.
På træffet i år vil der være mulighed for at se eller gense den samlede udstilling. Hvis du vil vide mere om, hvordan vores fællesprojekt ”Se min kjole” blev til, kan du læse om det i Kludemagasinet nr. 3/2018.


Nordsjællands Quiltelaug


 
OEMQG en lille moderne østjysk quilt gruppe

Gruppens formål:

  • Gensidig inspiration
  • At udfordre os selv og hinanden
  • At udstille for at inspirere andre og dermed være med til at udbrede kendskab og interesse for Moderne Quilt

Denne udstilling er resultatet af en af vores udfordringer, hvor vi har arbejdet med temaet ”Two color Quilts” samt vores bud på en Charity Quilt lavet efter Modern Quilt Guilds udfordring og udstillet på Quiltcon 2019.

Hvem er vi:
Allis Friang-Tannebæk, Anne Henriksen, Anne-Mette Driberg Niemann, Berit Elmkvist,  Connie Hansen, Hanne Holmboe Vang, Helene Juul, Susanne Maaløe & Susanne Paysen.

Se gruppens træfplakat

 

ROSquilterne
ROSquilterne havde 25-års jubilæum i september 2018, som blev fejret med et lille internt arrangement. Til træffet har de valgt at opsætte en jubilæumsudstilling med tæpper og andre ting, som medlemmerne har syet. De har pt. en udfordring (Go Home Robin) kørende til den kommende træfudstilling, og det færdige resultat bliver også vist på træfudstillingen.

 

Sypigerne
Sypigerne udstiller deres tæpper fra 2018. Vi er 11 piger, der syr sammen. Vi har en måned hver i året, hvor vi bestemmer, hvilke blokke de andre skal sy til
os. Månedens ”dronning” bestemmer blokdesign, blokstørrelse, farveønsker m.m. Vi syr enten to eller tre blokke hver, så modtageren får nok blokke til et helt tæppe. 
Vi udstiller vores tæpper fra 2018, dvs 11 meget individuelle og forskellige tæpper/slumretæpper i størrelsen ca. 150 x 200 cm, som vi har syet til hinanden.
Alle piger har været eller er stadig ansat eller underviser hos Speich Design. Dvs. vi kender alle hinanden derfra, men jeg syntes, vi også skulle have et andet fællesskab.
Vi mødes ind imellem hjemme hos hinanden medbringende sytøj, men får sjældent syet noget,da vi snakker for meget.
Gruppen kører videre nu i 2019, men i år er vi kun ni piger, der har tid. Så syr vi tre blokke hver i stedet for de to i 2018, så alle har 27 blokke, når deres måned er slut. Vi har forskellig smag og stil i vores patchwork. Vi opfordrer hinanden til ikke at købe nyt, men i stedet forsøge at finde de ønskede stoffer på vores hylder.

På gruppens vegne,
Helene Gravenhorst

QQTextilKunst

Vi ønsker at støtte op om det årlige træf, derfor deltager vi igen i år med en gruppeudstilling.

QQTextilKunst er en landsdækkende gruppe af kunstnere som siden 1997 har udstillet overalt i Danmark og mange steder i udlandet. Vi ønsker med vores udstillinger at gøre opmærksom på tekstilkunst som en ligeværdig kunstart.

I løbet af året har vi udstillinger med et bestemt tema, men de enkelte medlemmer af QQTextilKunst arbejder også uden fastlagte temaer, og det er et udvalg af disse værker, der udstilles på årets træf

Quilt a long
Særskilt udstilling af de mange quilts, der er syet i gruppen: Quilt-a-long, som Anne Hejl startede i 2018.
HUSK at tilmelde din quilt, hvis du vil udstille din færdige quilt.