Vedtægter

Vedtaget 9. juni 1988
Revideret 26. april 2012

Klubbens navn er: FREDERIKSHAVN TENNISKLUB.
Dens hjemsted er Frederikshavn.

§ 2
Klubben er gennem Jysk Tennis Union (JTU) medlem af Dansk Tennis Forbund (DTF), og klubben samt dens medlemmer er underkastet de love og bestemmelser, som disse forbund måtte fastsætte.

§ 3
Klubbens formål er ved dyrkelse af tennissporten (almindelig træning, deltagelse i såvel hold– som enkeltmandsturneringer, opvisninger og lignende) at dygtiggøre sine medlem-mer i sporten samt udbrede interessen for og kendskabet til denne og derved bidrage til fremme af dansk amatøridræt.

Klubben sørger så vidt muligt, foruden tilbud om at dyrke sporten på udendørs anlæg, at tilbyde medlemmerne mulighed for tennisspil på overdækket bane i vintersæsonen.

I øvrigt tilsigter klubben, inden for sine rammer, at skabe et kammeratligt samvær og sammenhold gennem klubarrangementer f.eks. Klubaftener og klubturneringer for alle kategorier af spillere.

§ 4
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling på baggrund af det fremlagte budget for det indeværende år.
Bestyrelsen kan, hvis den skønner det nødvendigt indkalde til ekstraordinær generalforsam-ling for udskrivning af ekstra kontingent. Indkaldelse i henhold til § 14.

§ 5
Som aktiv medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter. Det er dog en forudsætning, at klubbens vedtagne maksimums grænse for medlemstal ikke overskrides. Som støttemedlemmer kan optages enhver.

Ingen, der er slettet fra medlemskab på grund af restance i en under DTF hørende klub kan optages som medlem, før restancen er betalt.

Ingen, der er ekskluderet af en klub under Danmarks Idræts Forbund, kan optages som medlem, med mindre den ekskluderende myndighed giver sit samtykke hertil. Et medlem, der er i kontingentrestance, kan bestyrelsen ekskludere med mindst 8 dages varsel.

Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af klubben før vedkommende har betalt sin gæld til klubben. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det er udelukkende medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

§ 6
Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer og forudsætter, at medlemmet har betalt kontingent frem til den dag, udmeldelsen har virkning. Hvis medlemmet fra en sommer-sæson start ikke har betalt sit kontingent, betragtes medlemmet automatisk som rettidigt udmeldt.

§ 7
Medlemmerne er underkastet klubbens love samt de af bestyrelsen og eventuelle under-udvalg til enhver tid fastsatte bestemmelser og reglementer. Medlemmerne er forpligtiget til at yde såvel klubbens ledelse, som forbund og kreds bistand og give alle oplysninger, der måtte forlanges til varetagelse af de nævnte myndigheders opgaver, herunder besvare skriftlige henvendelser inden den pågældende skrivelses fastsatte frist.

Intet medlem af klubben må deltage i udenlandske tennisstævner eller i kampe mod uden-landske tennisspillere uden forud—gennem klubben—indhentet tilladelse fra DTF´s forret-ningsudvalg. Ethvert medlem skal til enhver tid holde klubbens ledelse underrettet om sin postadresse.

§ 8
Klubben optager såvel aktive som passive medlemmer. Ved aktive forstås medlemmer, som betaler fuldt kontingent og herved bl.a. har ret til at dyrke tennisspillet i klubben. Ved passive forstås medlemmer, som uden at have krav på at dyrke spillet i klubben mod et årligt kontingent er tilsluttet klubben.

§ 9
Bestyrelsen udarbejder suverænt plan for benyttelse af de til klubben rådighed værende tennisbaner, og bestemmer tildelingen af disse til brug for medlemmerne, hvis ønsker i videst muligt omfang søges imødekommet. Det er medlemmernes egen pligt at skaffe sig det nødvendige antal medspillere blandt klubbens aktive medlemmer til besættelse af en tildelt bane.

§ 10
Dersom klubben til fremme af sit formål arrangerer turneringer, matcher eller lignende, har bestyrelsen ret til at aflyse det planmæssige spil.

§ 11
Ethvert medlem, som efter bestyrelsens skøn modvirker klubbens interesser direkte eller ved sin adfærd skader klubbens omdømme, kan i kortere eller længere tid af bestyrelsen idømmes karantæne. Under særlige omstændigheder kan bestyrelsen ekskludere et medlem. Såvel den karantæneramte som den ekskluderede kan fordre sin sag forelagt til afgørelse på den førstkommende generalforsamling, på hvilken den pågældende har ret til at være til stede under sagens behandling. Sager af denne art kan endvidere ad den sædvanlige vej (gennem klub til kreds og fra kreds til forbund) indankes til kendelse i forhold til DTF´s love.

§ 12
Den øverste myndighed i klubbens anliggender beror hos generalforsamlingen, der er be-slutningsdygtig uden hensyn til det mødte antal medlemmer. Eventuel indsigelse mod gene-ralforsamlingens gyldighed skal fremsættes umiddelbart efter valg af dirigent. (jf. § 13.d)

§ 13
a) Indvarsling m.v.:
Én gang årligt, senest 1. maj, afholdes ordinær generalforsamling, til hvilken med- lemmerne indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til med- lemmerne, enten gennem dagspressen, klubblad eller speciel indkaldelse.

b) Forslag til behandling:
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skrift ligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

c) Deltagere:
Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer, der ikke er i restance.
Bestyrelsen kan endvidere, hvis det anses for ønskeligt, indbyde medlemmer af bestyrelserne for de forbund m.v., hvorunder klubben i henhold til sine love henhører.

d) Dagsorden:
På dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal forefindes følgende
punkter:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsen og de af denne nedsatte udvalg aflægger beretning.
3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab til godkendelse samt budget for indeværende år.
4. Fastlæggelse af kontingent.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af formand
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, der afgår efter tur.
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af 2 revisorer.
10. Eventuelt.

e) Stemmeret:
Stemmeret har alle aktive medlemmer, der ikke er i restance og er fyldt 16 år. Stem- meretten kan kun udøves ved personligt fremmøde på generalforsamlingen.

f) Dirigent:
Dirigenten vælges af generalforsamlingen, og valgbar er ethvert medlem af klub- ben, som har stemmeret, og som har opnået myndighedsalderen. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen.

g) Afstemning, beslutninger og lignende.
Dirigenten afgør med bindende virkning alle spørgsmål angående behandlings– og afstemningsmåden, dog skal han/hun lade foretage skriftlig (hemmelig) afstemning, såfremt ønske herom fremsættes af bestyrelsen eller af mindst 10 stemmeberettige- de medlemmer.

Beslutninger tages ved simpelt stemmeflerhed, dog er beslutning om lovændringer, om køb eller salg af fast ejendom samt om klubbens ophævelse kun gyldig, når 3/4 af de stemmeafgivende medlemmer stemmer herfor. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslag undtagen ved personvalg, der i sådanne tilfælde afgøres ved om- valg, og ved stadig stemmelighed ved lodtrækning.

h) Protokol:
Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages protokollen underskrives af dirigenten.

§ 14
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde og med samme varsel som angivet for den ordinære generalforsamling., dog kan udsendelse af brev til medlemmerne erstattet af annonce i dagspressen. Den ekstraordinære generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet, og skal afholdes, når 10% stemmeberettigede medlemmer fremsætter motiveret, skriftlig begæring herom. Begæringen skal, for at betragtes som gyl-dig fremsat, indsendes i originaleksemplar til klubbens formand, og den skal indeholde oplysninger om underskrivernes medlemsnumre samt angive de punkter, der ønskes be-handlet på generalforsamling gældende dagsorden, der kan suppleres med de punkter, som bestyrelsen finder det påkrævede. Kun de på dagsordenen opførte punkter kan behandles. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest en måned efter, at eventuel begæring herom er fremsat.

§ 15
Klubbens daglige ledelse forestås af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen og består af op til 9 medlemmer. Alle vælges for 2 år og det skal tilstræbes, at der kun afgår halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne ved hvert valg. Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen.

Såfremt der ikke kan vælges det fornødne antal personer, kan et bestyrelsesmedlem vareta-ge flere funktioner.

Til imødegåelse af eventuel vakance inden for bestyrelsen vælger generalforsamlingen for 1 år af gangen 2 bestyrelsessuppleanter (benævnt 1. og 2. bestyrelsessuppleant). General-forsamlingen kan give bestyrelsen fuldmagt til at selvsupplere i tilfælde af manglende em-ner til suppleantposterne.

Suppleanter, der indtræder i bestyrelsen for at udfylde opstået vakance, skal på valg ved førstkommende ordinære generalforsamling.

Det er bestyrelsens opgave at lede og repræsentere klubben samt efter bedste evne varetage klubbens tarv i overensstemmelse med klubbens formål. Til løsning af sine opgaver disponerer bestyrelsen over klubbens midler og kan antage den fornødne lønnede medhjælp.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, hvis medlemmer kan vælges også uden for bestyrelsen, til udførelse af særlige hverv.

Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden eller 3 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske det. Mødet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er til stede.

Over bestyrelsens forhandlinger føres en forhandlingsprotokol (i det daglige skriftlige refe-rater), i hvilken tillige skal optages referater af generalforsamlinger, medlemsmøder og andre vigtige sager, der kan antages af have blivende betydning for klubben. Kopi af alle referater tilstilles bestyrelsen.

Bestyrelsen træffer bestemmelse om og foranlediger gennemført en hensigtsmæssig hen-læggelse af de af klubbens arkivalier (forhandlingsprotokoller, regnskaber, håndbøger og lignende), der af praktiske, administrative og historiske grunde bør opbevares, og på sikker og let måde kan afleveres fra en afgående ledelse til den afløsende.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Tegningsret:
Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves dog underskrift af såvel formanden og kassereren. I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre samt investeringer og spørgsmål af anlægsmæssig karakter, skal den samlede bestyrelse godkende, ligesom generalforsamlingens godkendelse skal foreligge.

Bestyrelsen fastsætter klubbens ordens– og banetegningsregler.