Væveskolen i Greve er en selvstændig forening, som tilbyder undervisning under Folkeoplysningsloven.
Foreningen har til formål at fremme og udvikle kendskabet til vævning og andre tekstile fagområder ved
at tilbyde undervisning samt tilrettelægge faglige arrangementer.
Alle interesserede kan blive medlemmer af foreningen.
Der tilbydes kurser inden for følgende områder:
Skaftevævning, gobelinvævning, brikvævning, løbbinding, farvning af uld- og silkegarner,
syning af tasker, væveprogrammet WeavePoint samt andre fag med tilknytning til vævning.
Kurser
På Væveskolen arbejdes der meget seriøst, kreativt og udviklende med faget, og der bliver vævet
arbejder af højt kvalitet.
Vi har både plads til absolutte nybegyndere samt til de, der kan lidt og de, der kan meget.
Kurserne tilbydes som dag-, aften-, weekend- og ugekurser og er åbne for alle.
Udover den praktiske indlæring lægges der vægt på teori, farve- og materialelære. Orientering om de
tekstile fags historiske placering og udvikling indgår i undervisningen.
De fleste kurser foregår i et 125 m2 stort lokale på Væveskolen med mange fine faciliteter, og der er altid
en hyggelig, arbejdsom atmosfære i vævelokalet, hvor kursisterne drøfter og udveksler erfaringer samt
inspirerer hinanden.
Nogle kurser må af pladshensyn foregå i det nærliggende Borgerhus og på Holmeagerskolen tæt ved
Greve S-station.
Væveudstyr til rådighed:
2 trendborde
Computer med væveprogrammet WeavePoint installeret
5 klapvæve
19 skaftevæve (Glimåkra Idealvæve) med 8 skafter, hvoraf en er monteret med dobbelt trendbom
Computerstyret skaftevæv (Glimåkra standardvæv)
Viftekam
Skaftvekslings udstyr
Opretstående gobelinvæv
Tilbehør som kamme, spoleapparater m.m.
Vævematerialer
Væveskolen har et udvalg af garntyper, som kan købes i forbindelse med kursusdeltagelse.
Medlemsskaber
Fora - Læring og kreativitet i fællesskab
GIF, Garnindkøbsforeningen af 1998
"Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi" (tidligere S&V)
Støtter Vævekredsene i Danmark
Bibliotek
Væveskolen har et stort bibliotek af relevante fagbøger. Bøgerne udlånes til medlemmerne.
Medlemsnyt
Foreningens medlemmer modtager 3 - 4 gang om året foreningens blad MedlemsNYT.