Bliv folkeoplysende forening
Foreninger har mulighed for at blive godkendt som folkeoplysende forening.
Der er dog nogle specifikke krav som man skal leve op til som folkeoplysende forening. Det er derfor vigtigt at man tager kontakt til kommunens Idræts- og Fritidskonsulent, hvis man ønsker at blive godkendt som folkeoplysened forening. Da kommunen skal godkende foreningens vedtægter er det derfor en god ide at have kommunen med inde over skabelsen af vedtægterne, inden de godkendes på den stiftende generalforsamling.
Hvis I allerede er en opstartet forening, skal jeres vedtægter gennemgås af kommunen og eventuelt tilrettes på generalforsamling, før I bliver godkendt.
Hvis man gerne vil ansøge om tilskud skal den folkeoplysende forening have et CVR nummer og have tilknyttet en Nemkonto, for at modtage tilskuddet.
Hvad er en folkeoplysende forening?
Den frie folkeoplysende virksomhed skal ifølge folkeoplysningsloven bygge på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkeltes initiativtageres idégrundlag. I loven skelnes mellem 2 typer af folkeoplysende virksomhed, nemlig den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, som både dækker idrætten, spejderne og det øvrige foreningsliv.
Nogle kendetegn for en frivillig folkeoplysende forening (ikke uddybende):
- Foreningen oprettes for at medlemmerne kan dyrke en aktivitet sammen (fx fodbold eller spejder).
- Aktiviteterne arrangeres for og af medlemmerne
- Foreningen har til formål at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar og deltage i samfundslivet
Hvorfor blive godkendt som en frivillig folkeoplysende forening
Der findes mange foreninger som ikke er godkendte folkeoplysende foreninger der ikke er de samme forpligtigelser og formalia som det kræves af de folkeoplysende foreninger. De har dog heller ikke samme rettigheder som de godkendte folkeoplysende foreninger.
De frivillige folkeoplysende foreninger er via Folkeoplysningsloven sikre muligheden for at søge tilskud til især børn og unge og har derudover adgang til ledige egnede kommunale lokaler. Hvis man er en folkeoplysende forening, som ikke har mulighed for at være i kommunale lokaler og derfor gerne vil have eget eller lejet lokale, kan man kontakte kommunens Idræts- og Fritidskonsulent og høre nærmere om processen. Nye lokaler og tilskuddet hertil skal dog forhåndsgodkendes af Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati samt Byrådet.
Aktivitetstilskud gives til foreninger som har kontingentbetalende medlemmer under 25 år. Tilskuddet gives til aktiviteter i foreningen. Hvis du er ny folkeoplysende forening skal du først have en godkendelse på at modtage tilskud. Du kan kontakte kommunens Idræts- og Fritidskonsulent og høre nærmere herom.
Hvad kræver det at være en frivillig folkeoplysende forening
For at være en folkeoplysende forening kræves som beskrevet i Folkeoplysningsloven:
Foreningen skal være hjemhørende i tilskudskommunen.
Foreningen skal høre til i den kommune, hvori den søger godkendelse som en folkeoplysende forening. Det betyder at en væsentlig del af foreningens medlemmer kommer fra den hjemhørende kommune. Hvis foreningen søger støtte fra en kommune vil det også være et krav at støtten søges i den kommune, hvor foreningen hører hjemme.
Foreningen skal have et sæt vedtægter, herunder et formål med foreningens aktivitet.
For at en forening kan kalde sig en folkeoplysende forening stilles der et krav om at den skal have et sæt vedtægter. Foreningens vedtægter er dens interne regler og retningslinjer for, hvordan driften af foreningen skal foregå. Der findes ikke nogen lov til hvordan vedtægterne præcis skal se ud, men der er nogle minimumskrav til vedtægterne.
Foreningen skal tilbyde folkeoplysende virksomhed, dvs. bl.a. bygge på værdier som demokrati og fællesskab.
Den aktivitet som foreningen tilbyder medlemmerne, skal være folkeoplysende. En aktivitet er folkeoplysende hvis den hjælper mennesker med at blive klogere på sig selv og andre. Hvis en forening eksempelvis tilbyder idræts- eller spejderaktiviteter, vil der være tale om folkeoplysende aktiviteter.
Foreningen skal være demokratisk opbygget og have en bestyrelse.
Bestyrelsen skal bestå af frivillige som er valgt demokratisk ind på en generalforsamling. Medlemmer skal kunne vælges ind i bestyrelsen og bestyrelsen skal kunne tage beslutninger på vegne af foreningen. Der anbefales minimum 3 bestyrelsesmedlemmer.
Foreningens aktiviteter skal være åbne for alle, der tilslutter sig formålet.
Foreningen skal bygge på et aktivt medlemskab med mindst 5 betalende medlemmer. Alle skal have mulighed for at melde sig ind i foreningen, hvis de tilslutter sig foreningens formål. Bemærk at en forening godt kan have objektive kriterier der gør at foreningen har en mindre målgruppe (fx fodbold for 60 + årige, vandring for kvinder eller lignende).
Foreningens aktiviteter skal være kontinuerlige.
Foreningen skal kontinuerligt tilbyde aktiviteter for medlemmerne fx ugentlig træning i en idrætsforening. Det betyder også at foreningen IKKE bare kan lave lejlighedsvise aktiviteter fx 3-4 gange om året.
Der SKAL betales kontingent, hvis man er en frivillig folkeoplysende forening.
Det er et krav at medlemmer af frivillige folkeoplysende foreninger skal betale kontingent. Der er ikke noget krav om kontingentets størrelse.
Foreningen skal være almennyttig.
At en forening er almennyttig betyder at der ikke kan være et kommercielt formål. Der kan altså ikke trækkes penge ud af foreningen til private interesser.
Erklæring om indhentelse af børneattester.
Indhentelse af børneattester betyder at foreningen skriver under på at den altid indhenter børneattester når det er relevant. Det gælder alle foreninger og dem som arbejder med børn under 15 år skal så også gøre det i praksis, herunder på trænere og ledere. Det er en betingelse for tilskud og lån af lokaler at der skrives under på at der indhentes børneattester.
