Melby Skytteforening

Beskrivelse

Melby Skytteforening blev startet 9. april 1882. Vi har gennem de sidste 141 år ligget flere steder i Melby. Men siden 1972 da MLI blev bygget færdigt, har vi ligget i underetagen, med indgang fra parkeringspladsen.

Vores aktiviteter deles op i to sæsoner.

I vinterhalvåret (1.10-1.4) skyder vi på 15m banen i MLI huset.

I sommerhalvåret (1.4-1.10) skyder vi på vores 50m baner på Tollerup Strandvej 33, ved den høje telemast.

Hvad råder foreningen over

Foreningen råder over både gevær og luftgevær samt tilbehør, som man kan låne mens man er på banen. Som noget nyt, skyder vi på Eletronisk anlæg, hvor resultatet vises på en skærm.

Træningen

Her træner skytterne i alle aldre og køn på lige fod. Skydning er en familiesport, så familien kan have en fælles oplevelse.

Træning er ikke kun for fornøjelsens skyld. Der konkurreres på mange niveauer i forskellige sammenhæng med andre foreninger.

Sikkerhed

Sikkerhed er vigtigt for os, derfor vil ledere og instruktører sørge for den størst mulig sikkerhed på banen.

Trænere

Vores trænere er ansvarlige og dygtige. De er selv skytter og har flere års erfaringer med skydning.

En af vores træner er uddannet, træner, international træner m.m.

Hvornår kan børn begynde at skyde

Børn kan begynde at skyde, når de mentalt forstår de beskeder de får om håndtering af våben. Fysisk skal barnet kunne holde en riffel i en gaffel (som vi kalder den), så det både er sikkert og betryggende.

For de fleste er det omkring 9-10 år, men vi har også skytter der er startet omkring 6-7 år.

I er altid velkommen til at komme på vores træningsdage og få en snak eller prøve om skydning er noget for jer.

Børn med særlige behov

For børn med særlige behov, er skydning en rigtig god sport. De lærer at koncentrere sig, får den ro de har behov for, og oplever pludselig, at der er noget de er gode til.

Vi har en del børn med særlige behov, og har voksne, der er uddannet til netop disse børn.

Hvornår skydes der

I vinterhalvåret skyder børn/junior: mandag fra kl. 16.00-19.00

De voksne skyder tirsdag fra kl. 19.00-22.00.

Som familie kan man godt skyde samme dag.

I sommerhalvåret skyder både børn og voksne om mandagen fra kl. 16.00 og indtil solen går ned.

Priser

Kontingent for et år (1.1-31.12) er for børn 400kr. og for voksne 600kr.

En æske patroner koster 45kr. og en æske rækker til to skydninger.

Konkurrencer

Derudover holder vi afslutninger et par gange om året, hvor vi skyder, hygger os med lidt mad, og har præmie overrækkelser.

Vi deltager i kapskydninger rundt i Nordsjælland, samt deltager i DM, Nordsjælland mesterskaber, Ø-stævne, og mange andre.

Kontakt os

Vi er på Facebook og her kan I læse lidt om os, samt kontakte os.

I kan også kontakte vores formand Finn Jensen på 40167823.

 

 

Kontaktperson

Formand

Kasserer

 

Foreningens tilskudsregnskab

 

 

Kontaktoplysninger

Melby Skytteforening

0

Tlf.:40167823

Email:melbyskytte@outlook.dk

Hjemmeside:

CVR nr.:33694407

Aktiviteter

  • Skydning

Anvendte lokationer

Kort