Kulturlivet i Halsnæs

Dekorativt billede

Det kulturelle foreningsliv i kommunen er med til at skabe Halsnæs. Kulturlivet er bred og alsidig med noget for enhver smag.

Det kulturelle foreningsliv i Halsnæs er alt fra opsigtsvækkende kunstudstillinger til musikalske mindeværdige øjeblikke.

Blandt andet byder de kulturelle foreninger i Halsnæs på:

  • Filmfremvisning i kulturelt højsæde i den foreningsdrevet kunstbiograf: Hundested Kino.
  • Film for enhver smag i den genoplivet biograf Kosmorama.
  • De mange små kunstperler i Ågalleriet, i Frederiksværk, som varetages af Frederiksværk Kunstforening.
  • Ligeledes kan kunsten opleves i Fyrgården, i Hundested, som ud over kunsten, også har den smukkeste udsigt ud over vandet. Udstillingerne arrangeres af Hundested Kunstforening.

Hvis man vil spæde weekenden eller hverdagen op byder det kulturelle foreningsliv i Halsnæs også på teater, musik og dans.

Den lokale forening, Støbeskeen, holder til i Frederiksværk og arbejder årligt hårdt på at skabe et årligt teatershow i absolut særklasse.

Selvom Gjethuset ikke er en forening, så kommer man ikke udenom at Gjethuset er et fyrtårn inden for det kulturelle foreningsliv i Halsnæs. Gjethusets rammer gør en særlig indsats for at afholde lokalforankret aktiviteter. F.eks. er der LAN aftener for de unge, Frederiksværk musikfestival og kunstudstillinger.

Gjethuset er også stedet for man kan få en på opleveren med stand-up, koncerter med kendte navne, foredrag og alt der i mellem.

Hvis man vil pudse sine dansemoves af inden man rammer gulvet i Gjethuset eller nogle af de andre musiksteder i Halsnæs, kan man med fordel melde sig ind i en af danseklubberne. Det kulturelle foreningsliv byder nemlig op til dans i alle former – alt fra tango, folkedans og pardans er på programmet i de lokale foreninger. Danseklubberne kan du finde under ”Foreningsoversigten”.

Hvis du vil have mere inspiration til det inspirerende kulturliv i Halsnæs og få en på opleveren kan du besøge Oplev Halsnæs. Her kan du både blive klogere på det rige kulturliv eller finde oplevelser i kalenderen, som passer præcis til dig eller familien.