Foreningsliv og fritid

Dekorativt billede

Fritidsliv og foreningslivet går hånd i hånd.

I Halsnæs er foreningslivet rigt og mangfoldigt. I Halsnæs tør vi roligt sige at foreningslivet i kommunen har noget for og til enhver, inden for kultur-, idræts-, frivillig- og friluftslivet. Og har vi det ikke, så er der gode muligheder for at skabe et fællesskab.

Har du en interesse efter arbejde som du gerne vil dyrke mere kan du både være medlem i foreningslivet, men også deltage aktivt for at skabe de tilbud der udbydes eller udvikle dem.

Det kan være i form af frivillige aktiviteter i foreningslivet som eksempelvis træner, bestyrelsesmedlem, frivillig i Frivilligcenteret, hos lokalafdelinger i landsorganisationer eller hos Aktivitetshuset Paraplyen mv.

Lidt har også godt for den travle, som gerne vil deltage. Det kan eksempelvis være at dit barns fodboldklub mangler hænder til et stævne eller klubarrangement, eller kunstforeningen som værdsætter hjælp til kommunikation.

Selv den mindste smule betyder meget i det frivillige foreningsliv.

Hvis du gerne vil være medlem i en forening og dyrke en sport, aktivitet eller bare oplyses så anbefaler vi at du først bliver klogere på hvad du gerne vil.

Herefter kigger i vores foreningsoversigt, og ser om der er nogle foreninger som tilbyder det du gerne vil. Tag gerne kontakt til foreningen og hør nærmere om deres tilbud. Det kunne eksempelvis være gymnastik i Kregme Gymnastikforening, Frederiksværk Gymnastik forening, Hundested Gymnastik og fitness eller Ølsted Idrætsforenings gymnastik hold.

Hvis du gerne vil oplyses byder Halsnæs Kommune også på en stor variation af aftenskole hold, som kan være alt fra keramik, kreative fag, sprog og yoga.

Hvis du går med lysten og mangler et fællesskab, så kan man også oprette en forening. Du kan læse mere om oprettelse af forening under menupunktet: Opret forening.