Retningslinjer for udlån og leje af Frederiksværk Svømmehal

De nye retningslinjer træder i kræft 1. januar 2024.

Frederiksværk Svømmehal kan lånes/lejes af aktører på følgende vilkår:

Aktør Offentlig åbningstid Uden for offentlig åbningstid (men inden for svømmehallens bemandede åbningstid)
Kommunale virksomheder Betaler entre efter takstkataloget ved benyttelse af svømmehallen.  Svømmehallens bassiner kan lånes, såfremt de er ledige, og såfremt den kommunale virksomhed stiller med egen uddannede livredder. Alternativ tilkøbes livreddertimer i svømmehallen efter takstkataloget. 
Folkeoplysende foreninger o.lign. Der kan efter aftale være mulighed for, at foreninger kan låne svømmehallens faciliteter, såfremt de stiller med egen livredder. Faciliteterne i svømmehallen kan lånes, såfremt de stiller med egen livredder. Tildeling af tider uden for den offentlige åbningstid foregår via den årlige halfordeling.
Private* aktører Betaler entre efter takstkataloget ved benyttelse af svømmehallen. Faciliteterne i svømmehallen kan lejes efter takstkataloget, hvis de er ledige. 

*Private aktører omfatter private aktører, selvejende institutioner, frie grundskoler o.l. 

Ovenstående lån og leje er altid efter aftale med svømmehallens driftsleder, med mindre det er aftalt i forbindelse med den årlige halfordeling.

Adgang til fast lån og leje af svømmehallens faciliteter vil ske efter følgende prioriteringsrækkefølge:

  1. Kommunale virksomheder
  2. Folkeoplysende foreninger o.lign.
  3. Private brugere, herunder selvejende institutioner, frie grundskoler o.a.

Personalet i svømmehallen udbyder forløb med gratis undervisning og mulighed for at tage livredderprøve til ansatte i de kommunale virksomheder, som skal agere som livreddere ved brug af svømmehallen.

Private aktører betaler for leje efter det til enhver tid gældende takstkatalog for svømmehallen.

Folkeoplysende foreninger o.lign. låner faciliteterne, med mindre de er kategoriseret som ”special-faciliteter” efter folkeoplysningsloven.

Retningslinjerne er godkendt af Byrådet den 12. oktober 2023.