Gratis kurser og inspiration til foreninger og frivillige

Er du træner, leder eller instruktør eller "bare" frivillig i Rudersdal Kommunes kultur-, fritids- og idrætsliv?
Så er der her en række gratis kurser, som vi kalder Foreningsplatformen, hvor du kan få ny viden og inspiration til dit foreningsarbejde.

Kompetenceudvikling 

I samarbejde med DGI Nordsjælland afholder Rudersdal Kommune udviklingskurser i løbet af året.
Formålet med disse kurser er at give trænere, instruktører og ledere redskaber og viden til det daglige arbejde i foreningslivet.
Kurserne sætter fokus på de udfordringer, du som træner eller leder kan møde i forenings- og fritidslivet og giver dig redskaberne til at tackle disse udfordringer. 

Det er altid gratis for foreninger og frivillige at deltage i kurserne.

_______

Den Rummelige Forening - KURSET FLYTTES TIL FORÅRET 2024 (Instruktøren gik uforvarende på barsel før tid)

Kurset giver viden om og større forståelse for kognitive og mentale diagnoser, og hvordan verden kan opleves for de børn, der har dem.

Derudover får deltagerne

Viden og værktøjer til at arbejde med det inkluderende foreningsliv - også når det ikke er ligetil.
Kompetencer til at skabe øget refleksion over det gode arbejde I allerede gør: hvad fungerer rigtigt godt, og hvad kan vi forbedre.
Inspiration til helt lavpraktiske, hands-on greb og værktøjer, der kan hjælpe jeres træning til at fungere bedre for alle børnene - også dem uden diagnoser.
Øvelse i at bruge værktøjerne i praksis.

Sted: Mødelokale Richard Mortensen, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte
Forplejning: Der vil blive serveret frokost og forplejning undervejs.
Tilmeldingslink: NY PÅ VEJ

_______

Få et gratis Hjerteredderkursus

DGI tilbyder et gratis Hjerteredderkursus til alle folkeoplysende foreninger.
Kurset indeholder et 30 minutters intro i genoplivning, der foregår i jeres forening.

Kontakt DGI Nordsjælland, Troels Frederiksen, på 29728342, eller troels.frederiksen@dgi.dk.

_______

AFHOLDTE KURSER

Gratis Digitalt Foreningstjek d. 23/10. kl. 17:00-20:00
Webinar - Få styr på skat, løn, godtgørelse og gaver i foreningen, d. 9/11 kl. 17:00-18:00
1. hjælps kursus med fokus på vandsport, d. 28/1 2024 kl. 8:00-16:00
Bliv Skarp til Fundraising, d. 8/2 2024 kl. 17:30-20:30
ONLINE: Momskursus - hvad er reglerne? d. 22/2 2024 kl. 18.00-20.00
Det gode Fællesskab og vejen til Trivsel, d. 5/3 kl. 17:00-19:00 (AFLYST)
Bliv klædt på til de nye regler for afvikling af arrangementer, d. 18/3 kl. 17.00-19.00
Webinar for vandsportsforeninger der er medlem af DGI : Facebook og hjemmeside – styrk det digitale fællesskab d. 21/3 2024 kl. 18.30-20.30​